Nyhedsbrev juni 2020

Kære Alle i Blomsten!

Her kommer nok et lille nyhedsbrev! Som I sikkert har erfaret, åbnes der mere og mere op for at mødes i forskellige miljøer. Og efter d. 8/7 åbnes antagelig op for at mødes op til 100 pers. Det betyder jo at livet igen kan begynde at ligne sig selv.
For Blomsten betyder det dog ikke, at vi bare åbner op, men at der til Sct. Hans tændes bål på pladsen, hvor folk så kan komme og synge midsommervisen. Men der bliver ikke fællesgrill! (Da vi erfaringsmæssigt er mere end 50 der deltager denne aften).

Generalforsamlingen bliver afholdt d. 12. sept., og I får dagsordenen tilsendt 14 dage før. Det øvrige materiale har vi sendt tidligere.

Kontoret åbner igen i juli mandage fra 18-19 i ulige uger. Og det samme kan salg af gas, m.v.

Fællesarbejdet er jo planlagt i små grupper, og I har fået tilsendt en plan. Det holder vi fast i, og hvis der er noget I er i tvivl om, så skriv eller ring endelig til Lone på 22904537. Tilsyneladende går fællesarbejdet i de små grupper godt, bestyrelsen kan i hvert fald se, at der sker noget forskellige steder. Dejligt!
Men inden Sct. Hans d. v. s. inden d.21 bør fælleshuset gås efter i krogene, og det vil være dejligt, hvis nogle af Jer, som ikke er sat på opgaver til fællesarbejdet, vil komme og give en hånd med det. Lone er tovholder på fælleshuset og kan om eftermiddagen d. 9 – 10 – 15 – 16!

Toiletterne er igen åbne med sprit m.v. Og I skal selv gøre rent efter Jer selv! Og spritten skal blive ved håndvasken!

Mange gode hilsner
P. v. a. bestyrelsen
Lone R

NB. HUSK at sætte Jeres P-skilt i ruden, så de der luger på pladsen, kan få fat i Jer!!!

Nyhedsbrev maj 2020

Kære alle i Blomsten!

Vi kan nu konstatere, at vi forsat ikke må mødes over ti. Det betyder desværre at Pinsen må holdes hos privat, så vi mødes ikke til morgenmad, flaghejsning og lotteri i år. Øv men vi kommer over det!

Mageskifte: Af have 121 da Sarah og Casper har besluttet at købe hus, er haven nu til salg. Pris ca 113.000 kr.

Hvis nogen fra foreningen er interesseret, så kontakt formanden 22904537 hurtigst muligt og senest d. 7. juni. Herefter tilbydes haven til ventelisten.

Kommende salg/mageskifte: Have 91 kommer også til salg efter snarlig vurdering.

Obs! Ved fremtidige salg af have, skal der foreligge en el attest, ejererklæring og bankoplysninger mhp lån, inden huset vurderes.

Fællesarbejdet: Som vi tidligere har annonceret, bliver det også anderledes i år. Men her kommer bestyrelsens forslag til luge og hækkeklipningsgrupper. Og vi håber I sammen og på afstand og med godt humør, kommer nogenlunde igennem det, og gerne inden Sct. Hans, men det er ikke et must. Ej heller at det skal være lige så fint som det plejer. Vi har udvalgt nogle tovholdere til hækkeklipningen, hvis opgave det er, at aftale tidspunkt med de øvrige i gruppen. Og gerne grupperne imellem, så ikke alle vil klippe samme dag.

For lugegruppernes vedkomne, er der ingen tovholdere, da lugningen kan foregå hver for sig, men for hyggen skyld, kan I jo lave aftaler. Det er fire lugesteder: Under banen på P arealet, på fællespladsen og rundt omkring huset.

Der er en del haver, som ingen opgaver har fået i denne omgang, men tilbage står jo et fælleshus incl. Toiletter, som forhåbentlig skal i sving inden alt for lang tid, så der bliver igen brug for hænder.

Som mange nok har opdaget, er skraldeområdet i proces, det er Mikkel, Jørgen og Børge, som er i gang med en løsning, som i første omgang kan tilfredsstille skraldefolkets krav. Og husk ingen P udfor skraldeområdet. Og husk at sætte Jeres P kort i vinduet. For tiden holder der mange, og meget få har kort i vinduet, eller en lap om hvis have de er i.

Der har desuden været efterspørgsel på en ekstra storskraldscontainer eller fremrykning af den allerede planlagte i august. Hvis behovet måtte være der foreslår vi, at en af jer melder sig til bestyrelsen hurtigst muligt for at være tovholder på opgaven ift tilbagemelding fra medlemmerne, bestilling af container m.m. Kontakt Mikkel på 20851249.

Pbv/Lone.

Nyhedsbrev april 2020

Kære alle i Blomsten                                                                                               

Først håber vi, I alle har haft en god påske! Vejret har jo været fint det meste af tiden, og mange er begyndt at være i haverne igen, og dejligt vi har den mulighed, at kunne komme ud og få både luft og sol, også selvom vi måske i år mest bruger haverne som daghaver. Det jo en meget mærkelig tid vi befinder os i. Og alle savner sikkert det nærvær kolonihavelivet plejer at give os. Men vi må nøjes med hinanden på afstand, og huske det! selvom det er svært når snakken går. Det er bl.a. derfor toiletterne og fælleshuset er lukket indtil Mette Frederiksen kommer med en ny udmelding. Vi opfordrer til, at man anskaffer sig et campingtoilet, som jo fortsat kan tømmes ved fælleshuset. Hvis det kan være en ringe trøst, har andre foreninger i Lersøen også lukket.

Fælleshuset: hvad der måtte være af bookinger, bliver vi desværre nødt til at forbeholde os retten til eventuelt at aflyse alt efter myndighedernes retningslinjer på gældende tidspunkt. Vi håber, at I forhåbentlig kan holde festerne på et andet tidspunkt. Som det ser ud lige nu er forbuddet naturligvis i kraft.

Kontortid i ulige uge aflyses foreløbig: Send os en mail og vi vil vende tilbage.

Genopskrivningen i maj udsættes til næste år. Vi springer ganske enkelt et år over, ingen slettes af listen, men kommer til næste år i stedet. Og det mailer vi ud til ventelistefolket.

Generalforsamlingen: må vi udskyde til efter 1. sept. Men vi sender årsberetning og regnskab, (for det har vi jo haft klar længe). Og så kommer dagsordenen, når vi kan sætte en dato. Beretning og regnskab er vedhæftet som fil.

Fællesarbejdet – tja det bliver noget anderledes, end det plejer. Forhåbentlig bliver det normalt til efteråret! Hvor vi må håbe, vi igen må mødes i lidt større forsamlinger, og sikken en fest vi så skal have!

Men ved det førstkommende fællesarbejde, vil vi appellere til Jer alle om, at I hver især klipper hækken på fællesstien udfor Jeres haver. Her er der naturligvis nogle, der har mere hæk end andre, og nogle magter måske ikke at gøre det selv, så prøv at hjælpe hinanden – på afstand!!! Og alle I på hovedstien, som ikke har fælleshæk at gå i krig med, I må gerne tænke på fællesskabet og dem som har svært ved at klippe. M.h.t. toppen af hækkene:  Plejer der at være nogle ”faste” grupper, som tager sig af det. Hvis nogen har lyst til at melde sig frivilligt – tre pr. gruppe, så skriv det til bestyrelsen. Ellers kontakter vi Jer med gruppeinddeling inden fællesarbejdet.

Og hvis nogen ikke har nok i at klippe og luge i egen have, så er der altid fællespladsen og P-arealet under banen at kaste sig ud i.

Mht ombygning opfordrer vi til besindighed, kredsen/kommunen har udsendt en minivejledning / ”Opførelse af ny bebyggelse i kolonihaver” – den ligger på hjemmesiden.

Indbrud: der har været en ny runde med indbrud! Og I skal huske at meddele det til politiet, og også meget gerne sende en mail til bestyrelsen, som sender det videre til Jørgen Ullmann i Fremtiden. Din betjent Østerbro tlf. 30536315, Jørgen Ullmann er koordinator på indbrud i Lersøparken. Og han vil gerne vide hvordan indbruddet er sket, gennem dør eller vindue.

Grønt tømmes løbende og storskrald er 7 – 10/5: kører efter planen! Og husk af kildesortere, der er flere grønne bio-poser ved opvaskemaskinen ved fælleshuset, husk at bruge to poser, da de let går i stykker!

OG INGEN PARKERING FORAN SKRALDEOMRÅDET!

Pinsemorgen er aflyst, men vi prøver at finde en alternativ måde at fejre pinsemorgen på.

Sct. Hans tager vi stilling til, når den tid kommer. Og aktivitetsoversigten er revideret og findes på hjemmesiden, samt i skabene.

Kærlig hilsen fra bestyrelsen.

P.S. Følgende er modtaget fra Forbundet:

Kære haveforeningsbestyrelser

I har i nogle måneder kunne få hjælp til konflikthåndtering via Center for Konflikthåndtering. Vi udvider aftalen, så det nu både er jer og menige medlemmer, der kan få hjælp, hvis I/de oplever at være i konflikt med nogen i haveforeningen.

Vi har skrevet en nyhed målrettet medlemmerne, og vi håber derfor, I vil sende linket videre til jeres medlemmer: http://kolonihave.applikator.dk/kolonihaveforbundet/nyheder/er-du-i-konflikt-med-nogen-i-haveforeningen/

?

De bedste hilsner

Iben Sandra Svensson ǀ Kommunikation

Tlf.: +45 38 28 87 50  ǀWeb: kolonihaveforbundet.dk

Facebook ǀ Persondatapolitik

mailsignatur_ny

Opdatering byggeri

Kære formænd i Københavns Kommunes dag- og overnatningshaver.


Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for bygninger har udgivet en minivejledning til kolonihaver i forbindelse med opførelse af ny bebyggelse.

Minivejledningen er sat ind på kredsens hjemmeside under byggeri, hvor det nu er muligt for alle vores havelejere at gå ind og læse den.

Minivejledningen er samtidig vedhæftet denne mail.

Hvis du eller dine medlemmer har yderligere spørgsmål i forbindelse med byggeri, skal dette ske til Teknik-og Miljøforvaltningen, Center for bygninger, Njalsgade 13, 2300 København S – www.kk.dk/kundecenter-byggeri  –  www.kk.dk/kolonihavehus-byggeri

Med hensyn til lovliggørelse af vore kolonihaver sker der ikke så meget i øjeblikket. De to pilotprojektet er ikke afsluttet, og der er fortsat mange svære forhandlinger, før vi når så langt.

Med venlig hilsen
Amy Lauridsen, formand, 2. april 2020

Kolonihaveforbundet

Kreds 1, Hovedstaden Syd

Egensevej 25, 1. sal

2770 Kastrup

http://www.kolonihave-kreds1.dk

Minivejledningen ligger også på vores side: https://www.hfblomsten.dk/byggetilladelse/

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og udføre statistik. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering Hvis du sletter cookies vil du kunne risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.