En sensommer hilsen

Kære alle,

Så er sidste sommermåned godt i gang og det både sommer og summer stadig af aktivitet i vores dejlige haver. Det er altid hyggeligt at hilse på hinanden i løbet af de lyse måneder, nogen med en længere snak andre blot med et høfligt nik.

De fleste har også taget godt imod de nye haveaffaldsspande og det er jo glædeligt, at vi endte med en mindelig løsning. Er der stadig nogen der mangler en spand, så er der et par stykker endnu. Husk stadig at sortere – og husk at lukke bioposerne med knude – de stinker i varmen.

Vi er i bestyrelsen så småt i gang med planlægning af arbejdsdagen d. 17. september, så tilmelding er åbent – gå venligst ind på  https://www.hfblomsten.dk/tilbagemelding-for-deltagelse-i-arbejdsdag-efteraar/ .

Der har ligeledes været nogle eksempler på haveejere, som i sommerenskådhed har haft glemt vores ordensregler, så bestyrelsen vil lige minde om nogle af dem her:

  • Vandspild er ikke tilladt. Der må ikke vandes med turbine, og der må ikke vandes græsplæne. Vanding med håndholdt slange er tilladt efter solnedgang og i begrænset omfang.
  • Din have og stien udfor haven skal holdes ren og fri for ukrudt. Hvis stien udfor haven støder op til offentlig hæk, skal hele arealet holdes ren og fri for ukrudt.
  • Tag hensyn til dine naboer. Brug radio, musikanlæg indendørs
  • Alle medlemmer må parkere én bil eller motorcykel på parkeringspladsen eller under banen. Gæster skal parkere uden for foreningen.
  • Kør langsomt i foreningen og tag hensyn til gående. Der skal holdes en hastighed på maksimum 10 km i timen.
  • Giv bestyrelsen og dine naboer besked hvis du låner din have ud.

Men ellers kan man med fordel gå ind og læse alle reglerne her: https://www.hfblomsten.dk/ordensregler/ (der er ikke mange flere end ovennævnte).

En sidste opfordring, har man nøgle til fælleshuset, mandagsklubben eller andet, men ikke nogen grund til at have det, så kom og aflever dem.

Til sidst ønskes alle en rigtig glædelig sensommer.

p.b.v.

Christian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og udføre statistik. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering Hvis du sletter cookies vil du kunne risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.