Julehilsen

Kære alle!

Så rundede vi 2. Søndag i advent, og vi kan begynde at se en ende på de aftagende dage! Herligt!

Og selvom vi har haft et meget vådt efterår, så skinner solen ind i mellem, og det benytter Frida-hunden og jeg os af. Vi går jævnligt en haverunde og tilsyneladende er der fred og ro i kolonien. Lad os nyde det! 

Nogle af Jer har sikkert læst i avisen, eller hørt på anden vis, at det vrimler med ulovligheder i de Københavnske haveforeninger. Det er jo ingen stor nyhed, og desværre er der stadig ingen afklaring om noget som helst. Så nyd haven og lad være med de store ombygninger!

Den nye aktivitetsoversigt for 2020 er klar og ligger på hjemmesiden. Men her kommer lige nogle datoer, som er gode at få ind i kalenderen allerede nu.

Lørdag d. 18 april kl. 13-16: generalforsamling 

Søndag d. 31 maj kl. 7: pinsemorgenmad

Lørdag d. 13 juni kl. 9-13: fællesarbejde og frokost

Lørdag d. 19sept. kl 9-13: fællesarbejde med efterfølgende fest.

Afslutningsvis vil jeg ønske Jer alle en rigtig god jul og et godt nyt år! 

Og tænkt bare, om godt tre måneder er det 1. april og vandmændene åbner igen for vandet! Tak for det! Det glæder vi os til!

Og tak til de øvrige som gør et stort frivilligt arbejde! Naturligvis også tak til bestyrelsen for et dejligt samarbejde! Uden frivillige og bestyrelse ingen forening!

Kærlig hilsen og på gensyn i 2020

Lone R