Midsommer hilsen fra formanden

Kære alle i HF Blomsten!


Hermed en lille statushilsen på lidt forskelligt.

Først vil jeg lige erindre om det kursustilbud I har fået tilsendt vedr. Byggesager og lovliggørelse af huse, kurset finder sted tirsdag d 3/9 – torsdag d 5/9 – torsdag d. 26/9 alle aftener fra kl 18.30 til 20.30. Sted: Saltværksvej 68, 2770 Kastrup. Vi har tilmeldt 4 fra bestyrelsen, men der er plads til flere. Så hvis nogen har aktuelle byggeplaner, er det en mulighed for at blive opdateret.


Så blev bestyrelsen på generalforsamlingen bedt om at undersøge, hvad en grundliggende belysning af foreningens stier ville koste. Det er dyrt! Vi har konsulteret Jans og Lones sønner, som begge arbejder med lys og strøm. Begge vurderer en pris på mellem 300 -350.000 kr.! Derfor prøver vi nu at undersøge en lille løsning, med lysopsætning ved foreningens T-kryds ved stierne. Det skal I nok høre nærmere om.


På generalforsamlingen kom der under evt. et forslag om etablering af en petanquebane (3 x 12 m) under banen. Et forslag som gik i udvalg. Udvalget kom med et forslag og et ønske om bevilling på 2500 kr, hvilket udvalget fik ok til i første omgang, men det krævede en visning af banens placering i en til en, så man bedre kunne bedømme størrelsesforholdet i forhold til P-arealet. I denne sommer har der pt. holdt 4-5 biler pr. dag i snit. Tiden er gået og nu har vi haft samlet bestyrelsen til møde om forslaget. Og vi er nået frem til, at ideen om en bane er god, men at den bør placeres til tilknytning til fælleshuset, hvor der pt. også er toiletter. Det går vi i dialog med gruppen om. Hvis de ønsker det.


Biler og parkering kan man bruge meget tid på. Man kan også lade være. Men en ting ligger dog fast, og det er, at når man kører ind i foreningen – på såvel asfaltvejen som grusvejen/ hovedstien kører man på en gangsti! Og skal derfor køre langsomt! Man ved jo aldrig hvad der kan komme farende ud! Og heldigvis har vi fået herligt mange børn i foreningen, og dem skal passe på!


Så har målerlarverne (Steen og Lone) været igang med hækhøjde vurdering. Det har vi valgt at gøre vha.  ? ? ☹️ Den glade ? var der heldigvis flest af, den ? er udtryk for at hækken nu midt i sæsonen er lidt for høj, og den ☹️ er steder hvor hækken er for høj eller består af forvoksede buske. Resultatet kan man logge ind og se på hjemmesiden. Samlet set var der kun meget få haver, hvor vi ikke kunne se ind! Så helt galt står det ikke til. Dog er der stadig steder med ukrudt på stierne, og det bliver jo ved og ved med det regnvejr, men skal væk alligevel.


Afslutningsvis stor tak til alle Jer, der var med til at festligholde min fødselsdag!Det var dejligt!


Fortsat god sommer!Kh Lone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og udføre statistik. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering Hvis du sletter cookies vil du kunne risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.